Et sjovt foredrag målrettet medarbejdere om at møde forandringer på jobbet med et åbent sind
Forandring på arbejdspladsen er de fleste medarbejderes største frygt. For hvorfor kan tingene ikke bare blive ved med at være, som de altid har været? Som vi nu engang har vænnet os til dem! Det spørgsmål svarer Tim på i dette foredrag
Forandring fryder
Fokus i dette underholdende foredrag er på de mange fordele, enhver forandring kan føre med sig. Både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed. Tim viser, at det nye – som måske virker farligt – sagtens kan være meget bedre end det gamle.
“Jamen, vi plejer…”
Med afsæt i en række af Tims personlige anekdoter og historier fra såvel danske som amerikanske arbejdspladser gør han op med “Det-kan-vi-ikke-kulturen”. Han viser, hvordan denne tankegang dræner medarbejderne for kreativitet og arbejdspladsen for udvikling. I stedet slår han et slag for en kultur, hvor medarbejderne indimellem stopper op for at stille sig selv og hinanden spørgsmålet: “Kan vi egentlig gøre det her anderledes?”
Nye øjne
Som amerikaner bosat i Danmark retter Tim i foredraget et anderledes, humoristisk og skævt blik på den danske medarbejder- og virksomhedskultur. Det gør ham i høj grad i stand til at se tingene ‘udefra’ samt at tegne et billede af den typiske danske medarbejder. Et billede, som ofte kan fungere som en både velmenende og kærlig øjenåbner for mange deltagere til foredraget.
Udtalelse
“Amerikaneren Tim Metz tog unge fra Køge med storm. Han havde dem i sin hule hånd. Ottende til tiende klasser på Hastrupskolen var samlet. De mange latterbrøl og tårevædende øjne talte deres tydelig sprog. Engelskundervisning er ikke nødvendigvis en triviel time, man skal slæbe sig igennem hver eller hver anden dag.”
-Mette Gabelgaard, Store Magleby Skole
Priser
Prisen for foredraget kan variere. Derfor er det bedst at sende mig enemail for at få en nøjagtig pris.